10 måder at ruske op i motivationen på

Motivation - Pernille Kjær PedersenNogen gange kan det hele bare være rigtig træls, og det hele tager lidt længere tid og motivationen er bare helt forsvundet. Når motivationen er forsvundet, kan man faktisk gøre noget, for at få den til at komme frem igen. Motivation er som en muskel, som man skal huske at holde den ved lige.

Motivation, hvad betyder det egentlig? Det betyder at movere, man vil ændre noget, gøre noget. For eksempel er man sulten, så spiser man. Er man træt, så sover man. Føler man sig ekstra kreativ, så producere man noget kreativt. Sådan er det også med motivation. Føler man sig motiveret, så gør man noget. Det er forskelligt fra person til person, hvad der motivere en. Så derfor er det vigtigt for dig at vide, hvad der motivere lige præcis dig.

Her er mit bud på 10 måder at ruske op i motivationen på:

1. Lav en playliste fuld af al din yndlingsmusik, musik der gør dig glad og giver dig en god energi.

2. Gå en tur, hop en tur, gå baglæns og se noget du ikke normalt vil se. Bare kom ud og se noget – oplev.

3. De kloge siger, at en powernap er en god ting. Efter 20 minutter vågner du op med fornyet energi.

4. Hvad end du skal finde motivation til at få lavet, læg det fra dig. Tænk på noget andet og vend så tilbage efter lidt tid. Nogen gange skal man bare gå væk fra det, der driller og komme tilbage med nye briller og se på det igen.

5. Snak med nogen. Hør hvordan deres dag er gået. Lyt til deres historie, måske vil den give dig nye indgangsvinkler til dit problem.

6. Stil er stort spørgsmål, og bliv ved med at stille en masse små. Måske motivationen du lige mangler, vil komme frit frem.

7. Lav en Sagmeister. (Designer, der er kendt for at rykke et år ud af kalenderen, hvert 7. eller 8. år, holde fri og finde ny inspiration)

8. Giv dig selv en medarbejdersamtale, måske der er noget der nager dig, som holder motivationen tilbage.

9. Riv dig løs og brug en anden skrifttype, end den du plejer – prøv måske at skrive det hele med hånden.

10. Lav din helt egen motivationsplakat – fuld af ting du kan lide, og hæng den, så du hele tiden kan se den.

Du er ikke den eneste hvis motivation forsvinder en gang i mellem, det er helt normalt, den render væk en gang i mellem. Det sker for os alle sammen. Derfor er det vigtigt at lade din motivationskonto op en gang i mellem. Se en film, du ellers ikke ville se, prøv noget du ikke har prøvet før, eller bare ikke gør så tit. Gå væk fra det der driller. Motivationen kommer igen, det vil jeg gerne love dig.

Min motivation manglede også, jeg kunne mærke, jeg manglede et projekt af en eller anden art. Jeg har lige lukket min kreative blog og virksomhed ned efter 5 år, jeg kunne mærke, jeg skulle videre og prøve noget andet. Sammen med lukningen forsvandt min motivation, der blev set mange film og ikke rigtig lavet noget. Så begyndte jeg at stille mig selv spørgsmål, hvad er det jeg mangler? hvorfor er min motivation ude og lege med andre? Det jeg kom frem til var, at jeg manglede et projekt. Et projekt der bare var for mig. Det var den spæde start til denne nye blog, eller side om mig, hvis du vil. Det har givet mig en fornyet energi og masser af nye ideer. Når jeg leger på min legeplads, er det mig der bestemmer, og det manglede jeg.

Husk at holde din motivation ved lige og hav tid til at slappe af også. Det hele skal gå op, så du ikke gør.

Hvad gør du for at holde din motivation ved lige?
Del det meget gerne i en kommentar, så listen kan blive meget længere end mine 10 tips. Vi har alle brug for nye metoder og måder at lege på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *