10 ting kreative mennesker skal være bedre til

10 ting kreative mennesker skal være bedre til

10 ting kreative mennesker skal være bedre til - Pernille Kjær PedersenJeg er en del på nettet og falder ofte over noget, jeg slet ikke vidste, jeg ledte efter. Kender du ikke det, man leder efter en ting, men mange links og søgninger senere, så kommer man til noget helt femte og lige så spændende, som det man ledte efter aller først. Det var også sådan, jeg fandt den liste. Jeg kan godt lide lister. Det er så dejlig overskueligt. Tænkte jeg selvfølgelig ville dele den med dig.

10 ting kreative mennesker skal være bedre til:

1. Vær ikke for hård mod dig selv
2. Afslut gamle projekter, før du starter på nye
3. Vær ikke misundelig på andres succes
4. Brug mere tid udenfor
5. Skær ned på koffeinen
6. Tag bedre vare på dig selv
7. Lær at tage imod et kompliment
8. Lær at tage imod konstruktiv kritik
9. Vær mere social
10. Smil og del dine glæder med andre

Når jeg ser den her liste, tænker jeg den også kunne hedde – 10 ting alle skal være bedre til. Synes ikke den kun er til de kreative. Når jeg sådan lige kigger på listen, vil jeg sige der er et par ting, jeg selv skal blive bedre til:

1. Afslut gamle projekter, før end du starter nye – har alt for mange ideer, der ikke rigtig bliver til noget.
2. Lær at tage imod konstruktiv kritik – det tror jeg ikke, jeg er ene om. Det er i hvert fald noget, jeg skal øve mig på.

Der er nu også et par ting på listen, jeg synes, jeg er god til og som jeg allerede gør:

1. Skær ned på koffeinen – drikker slet ikke kaffe, eller cola med koffein, mit indtag af te, kunne måske forbedres.
2. Smil og del dine glæder med andre – deler gerne smil ud, og det jeg kan lide, om det er mit eller andres, deler jeg gerne.

Er der nogle ting på listen, de ved, du skal arbejde med?
Nogen du synes, du allerede har styr på?

Del det gerne i en kommentar, måske har du et helt andet punkt, du synes skal med på listen. Så del endelig, så kan vi hjælpe hinanden til at blive bedre til det hele.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.