5 måder at booste din kreativitet på

5 måder at booste din kreativitet på - Pernille K. PedersenVi kender det alle sammen, jeg gør i hvert fald, nogen gange så forsvinder ens kreativitet. Man kan ikke komme på nogle gode ideer og det hele er lidt træls. Løber du ind i det, er det vigtigt at du fjerner dig selv fra problemet, hold en pause, kom væk fra skrivebordet, eller hvor du nu er. Man kan godt med nogle øvelser og værktøjer få kreativiteten til at komme frem igen.

Nogen gange kan det hjælpe at sætte nogle regler op for det man skal lave, så ens kreativitet får nogle rammer. Skal du designe en ny plakat, så kan du opsætte nogle rammer, som den skal laves inden for, det kunne være, du skal lave den ud fra en bestemt tidsperiode, det kunne være 50’erne, eller at du kun må bruge bestemte farver, eller at du skal bruge x antal farver, ting fra naturen, eller noget helt andet. Nogen gange kan det hjælpe på ens kreativitet, når den har nogle rammer, og man ikke kan have alt med.

Jeg har fundet 5 måder at booste din kreativitet på, det er fem måder, jeg selv har brugt, og som har virket for mig. Derfor har jeg valgt at dele dem, for jeg er sikker på, at de også vil virke for dig. Lad os komme i gang, så vi kan få boostet din kreativitet.

1. Gå en tur
Som jeg skrev lidt længere oppe, kom væk fra skrivbordet eller hvor du sidder, få frisk luft og se noget andet. Det hjælper at få tankerne væk fra det der driller og få lidt ny inspiration. Måske du får en ide, til det du sidder og arbejder med ude på din gåtur.

2. Dans / bevæg dig
Når vi danser og bevæger os, danner kroppen endorfiner, det stof der gør os glade. Når vi er glade, kommer de kreative ideer lidt lettere frem. Skru op for musikken og byd din sidemand op til dans, lav lidt øvelser på gulvet, gå lidt rundt, bare du bevæger dig.

3. Leg med perler
Få ny inspiration, leg med noget helt andet end det du sidder med. Leg med perler, lego, lav en forhindringsbane, lav ræs på jeres kontorstole. Leg er med til at få kreativiteten igang, og gerne hvis det er noget helt andet, end det man lige sidder og arbejder med. Samtidig med er det super hyggeligt og giver noget sammenhold.

4. Tegn en tegning
Giv dig selv en udfordring, tegn en tegning af din sidemand, noget rart du husker, hvor mange dyr kan du lave ud af omridset af din hånd. Bare tegn, gerne noget helt andet end det du sidder med.

5. Gør alting bagvendt i en time
Bare fordi det er sjovt og du vil se det hele fra en anden vinkel end du er vant til. Det er med til at udfordre dig og det er måske lige det, du har brug for, for at få gang i din kreativitet.

Som du nok kan fornemme, er det vigtigt at gøre noget helt andet, end det du sidder med. Ofte hjælper det at flytte sig fra det der driller og komme væk fra det. Det er i hvert fald fem ting der hjælper mig. Jeg håber også du kan bruge dem.

Har du nogle god måder at booste kreativiteten på, så del dem endelig i en kommentar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *