5 ting du bør overveje, før du tager fat på en grafisk designer

5 ting du bør overveje, inden du tager fat på en grafisk designer - Pernille K. Pedersen

Fedt du gerne vil have hjælp af en fagperson, til at få lavet dit materiale. Du er allerede et langt stykke af vejen. Du er kommet frem til, at for at det ser ordentlig ud, så skal du have hjælp. Du er allerede super sej. Der er et par ting, helt præcis, 5 ting du bør overveje, før du tager fat på en grafisk designer. Det er fem spørgsmål, jeg altid stiller, til dem jeg hjælper med et eller andet grafisk. Det er også med til at gøre arbejdsprocesen hurtigere og uden alt for mange misforståelser.

1. Hvad skal du have lavet
Er det et logo, er det en plakat, en folder eller noget helt andet. Det er fedt at vide, hvad der skal laves.
Et lille underpunkt – størrelsen på det der skal laves, er alletiders at vide.

2. Farver
Er der nogle bestemte farver, du gerne vil have skal bruges i materialet, så skriv det endelig med. Farverne er en stor del af designet, og hvis du har nogle specielle ønsker, så sig det endeligt, så det hele ikke skal laves om, når du får din første korrektur, hvis farverne ikke er de rigtige.

3. Billeder
Har du billeder, der skal bruges på materialet? Har du rettighederne til at bruge dem? Eller skal grafikeren hjælpe dig med at finde billeder og/eller illustrationer, eller måske tage/lave til dig. Skal designet laves ud fra de medsendte billeder? Send dit billedmateriale med, hvis du har det.

4. Hvad skal det bruges til
Det er vigtigt at vide, om det er noget der skal bruges til web eller på tryk. Især hvis det er med billeder på. Her er det også vigtigt at fortælle, om det er noget du selv vil printe, eller om det skal trykkes et sted. Så du får et færdigt produkt, der kan gives videre til tryk, eller som er klar til at du selv printer.

5. Inspiration
Kom gerne med eksempler på noget du godt kan lide, det kan være en opsætning du synes godt om, en stemning på et billede, eller noget helt andet. Hvis du har en ide i hovedet, så kom endelig med den, så grafikeren ikke skal gætte sig frem. Det gør også det hele lidt hurtigere.

Det her er de ting, jeg spørger efter, hvis jeg skal hjælpe nogen med noget grafisk. Det kan være noget andet, en anden grafiker sætter fokus på. Husk at spørg, ellers er jeg sikker på, de nok skal spørge efter det. Ved at du har tænkt over de her 5 ting, gør at du er et stykke længere i processen og rent faktisk har gjort dig tanker om, hvad du gerne vil have. Det er en stor hjælp, for den der skal hjælpe dig. Det kan være du i den sidste ende kan spare en korrektur og du er mere sikker på, at du får et produkt, du er glad for og kan bruge.

Det er også 5 spørgsmål du kan stille dig selv, hvis du selv vil lave det grafiske, så er du også allerede et langt stykke af vejen. Håber listen kan hjælpe dig, med at få lige de produkter, du har brug for.

Skriv endelig i en kommentar, hvis der er noget, du mener er væsentlig, når man tager fat på en grafisk designer.

3 tanker om “5 ting du bør overveje, før du tager fat på en grafisk designer

  1. Et punkt 6 kunne være.
    Skal der tekst på, så hav teksten klar og gennemlæst – så den er klar til at sætte ind/på det der bliver udarbejdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *