Bloggen er nu et år (og en dag) gammel

Blog fødselsdag 2016 - Pernille K Pedersen

Det er lidt vildt: bloggen blev 1 år i går – den 12. maj. Tænk, at jeg har skrevet på den i et helt år og at jeg har haft så meget på hjerte, som jeg håber, du har kunnet bruge til noget. Måske har jeg fået sat gang i nogle tanker og måske har jeg givet dig ny inspiration. Jeg har i hvert fald nydt at dele mine tanker og viden på bloggen med dig. Jeg har i dagens anledning kigget lidt tilbage på året der er gået på bloggen og har fundet lidt sjove tal til dig.

Indlæg i kategorier - Pernille K Pedersen

Med indlægget i dag er det blevet til hele 62 indlæg, hvor jeg har skrevet indenfor de 6 emner: Grafisk design, Inspiration, Kommunikation, Markedsføring, Personlig og Sociale Medier. Bloggen har ikke altid kun været med de 6 forskellige emner. Det gjorde jeg den til for et par måneder siden. Jeg trængte til at rydde lidt op på den og gøre den lidt mere overskuelig. Det håber jeg, du har lagt mærke til. Det er blevet lidt lettere at finde frem til det emne, du har mest interesse for.

Illustrationer eget design eller billeder - Pernille K Pedersen

Jeg har et billede på hvert indlæg, som har indlæggets titel, hvor jeg enten har lavet et design til det eller jeg har fundet et billede (på en service, hvor man kan bruge billederne uden problemer). Det er lidt sjovt at kigge; blev faktisk selv overrasket over, at billederne har taget over. I dag syntes jeg, indlægget skulle have balloner, for i dag er en fest.

Besøgende på bloggen - Pernille K Pedersen

Der har også været flere besøgende, end jeg lige havde regnet med. Hele 6220 i alt. Juni 2015 og april 2016 har haft flest besøgende, som du kan se. Jeg bliver glad hver gang, du er inde at læse med, og når du lægger en kommentar bliver jeg dobbelt glad. Det er med til at vise mig, at jeg er på rette vej.

Jeg er glad for det, bloggen har givet mig: et sted, hvor jeg kan dele lige det, jeg vil. Det er min onlinelegeplads. Der er plads til det, jeg interesserer mig for, og det er mig, der bestemmer. Jeg er vild med gæster, og især dig når du kigger forbi. Jeg håber, du kommer igen, for jeg har stadig meget på hjerte. Tak for det første år på bloggen; jeg glæder mig til det næste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *