Årets Pantone farve 2018

Årets pantone farve 2018 - Pernille K Pedersen

Hvert år vælger Pantone årets farve, en farve der skal være grundfarven for året. I 2018 er det Pantone 18-3838 Ultra Violet – ultra violet, ikke bare violet.

Pantone udtaler om årets farve dette:

“The Pantone Color of the Year has come to mean so much more than ‘what’s trending’ in the world of design; it’s truly a reflection of what’s needed in our world today.” – Laurie Pressman, Vice President of the Pantone Color Institute.

Læs hele pressemeddelelsen fra Pantone her.

Jeg er vild med de mange violette nuancer, der findes. Det er en varm farve fuld af udtryk. Jeg kan godt lide, at vi giver et nyt år sin egen farve – en ny farve fuld af nye muligheder; en farve der kan både være blød og hård, åben og lukket. En farve har ikke kun ét udtryk. Det hele kommer an på, hvordan vi bruger den og hvem der ser på det.

Jeg glæder mig til det nye år og til at se, hvilke nye eventyr og farver det vil bringe. Jeg har ønsker både for mit professionelle og personlige liv. Mål for hvad jeg gerne vil opnå, både alene men også sammen med andre. Min grundtanke er, at sammen når vi længst. Sammen når vi bedst de mål, vi opsætter. En ting er dog vigtigt, vi skal sætte os mål, både sammen og alene.

Nogle af de mål jeg har for det nye år er:

  1. Et indlæg på bloggen om måneden. Jeg er kommet frem til at fire indlæg om måneden er for meget. Jeg giver ikke alt hvad jeg kan. Derfor vil mit mål være et indlæg om måneden. Kommer der flere, er det bare et plus.
  2. Jeg vil arbejde på min og kærestens podcast endnu mere, for det er et projekt, jeg er så glad for, at vi har startet sammen.
  3. Jeg vil udfordre mig selv professionelt.

Det er tre mål jeg har sat for mig selv i 2018, og det hele i en skøn ultra violet farve.

Hvad er dine mål for det nye år?

2 tanker om “Årets Pantone farve 2018

    1. Den er super lækker, man går virkelig aldrig forkert med en lækker violet/lilla farve 🙂

      ps. undskyld jeg har været så lang tid om at skrive et svar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *