Bloggen som scene for identitetsdannelsen

Bloggen som scene for identitetsdannelsen

Bloggen som scene for identitetsdannelsen - Pernille K. PedersenDet at blogge synes jeg er super interessant, og hvorfor gør vi det egentlig. Det er nok det spørgsmål, der interessere mig mest. Det fik mig til at tænke på, at jeg jo kender en Mediesociolog Bitten Tordrup. Bittens speciale handlede om det at blogge, og at bruge det som scene for identitetsdannelse. Jeg har også tidligere hørt et oplæg af Bitten, hvor hun fortalte om hendes speciale, det var super spændende, og jeg kunne sætte mig ind i meget af det, hun fortale om. Specialet er et par år gammel, men det synes jeg ikke gør det mindre væsentlig. Især i en tid, hvor flere kan leve af at blogge, og en tid hvor der hele tiden kommer nye blogge til.

Jeg har fået lov til at låne Bittens konklusion og dele den her på bloggen. Jeg vil så gerne dele min glæde til emnet blogging med dig. Jeg har tilladt mig at lave lidt afsnit i konklusionen, så den bliver lidt mere overskuelig at læse.

Bloggen som scene for identitetsdannelsen – Konklusionen

Mediernes udbredelse i samfundet har generelt udstyret individet med nye muligheder, også hvad angår identitetsdannelsen og den personlige udvikling. Muligheden for at kommunikere med mange flere personer end før er opstået, og dette udfolder sig på mange forskellige scener. Bloggen er en af disse scener, som giver mulighed for udvikling af identiteten i samspil med personer, bloggeren ikke har adgang til i sin fysiske dagligdag. At identitetsdannelsen på bloggen ikke er fysisk, giver den naturligvis en særlig karakter. Det gør blandt andet, at adgangen til oplysninger omkring personen er begrænset, og dette ud fra bestemte strategier, som har været at finde blandt undersøgelsens informanter.

Nogle bloggere blotlægger det meste af deres egentlige identitet online, og giver et mere intimt indblik, mens andre blogger mere overfladisk, og er langt mere tilbageholdende omkring de private oplysninger. Alt efter, hvilken strategi bloggeren vælger, er det forskelligt, hvilke dele af identiteten, der kommer i spil. Her er det også relevant at se på formen af den fortælling, bloggeren vælger at definere sig selv ud fra. På bloggen har denne fortælling en primært positiv karakter. Det fremgik hos informanterne, at det sjældent er negative eller følsomme emner, der bliver taget op til vurdering, og ej heller de sider af sig selv, de er utilfredse med. Den person, de iscenesætter sig selv som, er en forholdsvis idealiseret udgave af sig selv, og dette af den årsag, at det overordnede plot er at skabe en interessant fortælling, som giver læseren lyst til at følge med og kommentere.

Det er i denne henseende vigtigt at tage de kulturelle normer i betragtning, da det ikke er deres henblik at støde nogen eller at vække negativ opsigt. Derudover er det mestendels en solofortælling, da der er en uskreven regel om ikke at inddrage for mange personlige detaljer om sine relationer, med mindre de har givet deres accept. Fortællingens omdrejningspunkt er derfor den enkelte blogger, og dennes relationer kommer kun i et begrænset omfang til at indgå i den ramme, læserne vurderer bloggeren ud fra. På trods af dette bliver fortællingen dybt social med implementeringen af læsernes kommentarer, som spiller en stor rolle i motivationen for at blogge.

Der er ifølge undersøgelsen belæg for at anskue responsen på bloggen som en søgen efter en anerkendelse, som ikke opnås blandt individets nære, fysiske relationer. Dermed betyder relationens nærhed i forbindelse med denne anerkendelse ikke så meget, da fællesskabet blandt bloggere primært kan kategoriseres som et interessefællesskab, hvor de yderligere ikke har kendskab til alle aspekter af hverandres personlighed. Det skal i forbindelse med denne anerkendelse tages i betragtning, at de dele af identiteten, der anerkendes, er valgt af bloggeren selv. Delvis ud fra bloggerens eget synspunkt, men også ud fra, at visse emner passer bedre ind på bloggen end andre, herunder eksempelvis fortællinger, der kan fungere som delplots i bloggens store fortælling. Hermed bringes de positive aspekter op til vurdering blandt læserne, hvilket naturligvis oftest opfordrer til en positiv tilbagemelding, og det resulterer i en positiv spiral.

Det interessante er i denne forbindelse, at det ligeledes er de positive kommentarer, bloggeren tillægger størst betydning. Informanterne har den holdning, at såfremt responsen er negativ, er det muligt at afskrive denne på baggrund af læserens manglende kendskab til bloggerens fulde personlighed. I forbindelse med positive kommentarer spiller det derimod ingen rolle, hvilken relation bloggeren har til læseren. På bloggen er det altså muligt at finde anerkendelse på præcis de punkter, man føler, at man har behov for denne, og dette endda uden personligt at have en stor omgangskreds. Anerkendelsen lægger sig op ad Honneths solidariske anerkendelse, men adskiller sig derfra ved kun at tage udgangspunkt i visse, oftest positive, egenskaber hos det enkelte individ.

Det er dermed forskelligt, hvordan den enkelte blogger påvirkes af anerkendelsen, alt efter, hvilken strategi, der er anlagt, og hvor stor sammenhæng identiteten på bloggen dermed har med den egentlige identitet. Bloggen bliver dermed ikke et sted, hvor individet får udfordret de negative sider af sin identitet, men et sted, hvor man kan blive bekræftet i de egenskaber, man i forvejen selv sætter pris på. Denne anerkendelse er derfor positiv for individets selvtillid, og i en tid, hvor individet higer efter anerkendelse, er bloggen et svar på disse bønner ved at tilbyde muligheden for at få tanket op, når man har behov.

Du kan læse hele specialet her.

Mine tanker om at blogge

Alt det her har fået mig til at tænke, hvorfor blogger jeg egentlig? Hvad vil jeg gerne opnå med min blog og det jeg skriver og deler med hele verden, eller i hvert fald dem der kan læse og forstå dansk. En af de ting, jeg gerne vil med min blog, er at hjælpe andre, at give dem en værdig, de kan tage med sig og give videre til andre. Jeg vil også gerne vise, hvad jeg kan. Så for mig er det også en form for identitetsdannelse og iscenesættelse. Jeg har meget bevidst valgt ikke at have en personlig blog, hvor jeg fortæller om min hverdag, og andre ting i den dur. Er det interessant, kan man se det på instagram.

Jeg tror, at alle der blogger i bund og grund, gerne vil dele noget af dem selv med andre, og gøre andre opmærksom på, hvad de kan. Da jeg først kom ind i det der bliver kaldt blogverdenen, så var der rigtig mange kreative blogs, der har instagram taget en del over, og mangler bruger den platform, i stedet for en egentlig blog. For det er meget arbejde med en blog. Nogen har fået deres blog som deres arbejde og kan leve af den, det synes jeg er super fedt, og jeg tager virkelig hatten af for dem, det er sejt gået.

Denne blog er min måde at vise, hvad jeg kan og dele den viden jeg har med andre. Jeg ved ikke om den er med til at danne min identitet, men så igen, den er nok en del af min identitet. Pernille er på nettet og deler hendes viden, hun vil gerne vise, hvor god hun er. Og ja, det kan det vel egentlig summes ned til, og så synes jeg bare det er super hyggeligt at finde emner, jeg finder spændende og finde min vinkel på det og så dele det med læserne.

Er du kommet helt herned, så er du for sej, for det har været et langt indlæg – håber det har fået gang i dine tanker.

Tusind tak til Bitten, for at lade mig låne hendes spændende speciale og at jeg måtte dele den på min blog. Du kan finde Bitten Tordrup her, hvis du skulle have spørgsmål til hende og hendes speciale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.