Blogregler og skal de overholdes – del 1

Blogregler-skal-de-overholdes-regel-1-7-Pernille K PedersenNår jeg går på bibliotektet, kigger jeg ofte bare, og nogen gange finder jeg en bog, der ser spændende ud. Ja, jeg er en af dem, der dømmer en bog på dens forside, jeg indrømmer det gerne. Med mindre bogen er en anbefaling, så tager jeg ikke en bog med mig hjem, hvis den ser kedelig ud ud. Her den anden dag, kom jeg forbi en bog, der så spændende ud. Så uden egentlig at læse, hvad den handlede om, tog jeg den med hjem. Det var The Golden Rules og Blogging and When to Break Them af Robin Houghton. Du kan finde den lige her, eller låne den på dit lokale bibliotek ligesom mig.

I bogen bliver der gennemgået 28 forskellige blogregler, regler man skal overholde, når man blogger, eller regler nogen mener, man skal overholde. Der er ved hver regel en mod side, om hvornår man skal bryde den enkelte regel, og hvilke konsekvenser det vil få. Der er også udtalelser fra bloggere og eksperter til hver regel. Jeg synes, det var lidt spændende, og tænkte jeg bliver nødt til at dele reglerne på en eller anden måde, men sætte mit eget præg på det. Det jeg er kommet frem til, er at jeg vil dele indlægget ind i 4 dele, så jeg tager fat på 7 regler af gangen. Jeg vil skrive mine tanker til den enkelte regel og ikke kommentere på, hvilke meninger og holdninger, der kommer frem i bogen. Det synes jeg, du selv skal læse.

Lad os komme i gang, der er jo hele 7 blogregler, jeg skal igennem. Min anbefaling af bogen, bliver en ren cliffhanger, du skal vente til det 4. og sidste indlæg i denne lille serie.

1. Blog til din målgruppe
Når jeg blogger og skriver, er det allerførst for min egen skyld, men så igen. Jeg synes, det er super fedt, når du og andre skriver en kommentar og finder det samme emne som mig interessant. Det er fedt, når jeg rammer noget, der rammer noget i dig. For det er dig, der er min målgruppe. Så det vil jeg give dem ret i, blog til din målgruppe, hvad enten det er mødre, kreative eller noget helt andet.

2. Altid host din egen blog
Hav din egen server, og host selv din blog. Det er jeg nu ikke helt enig i. Det koster noget mere end at købe et domæne hos en udbyder, og linke den til en blogspot eller en wordpress blog. Når man selv hoster, står man også selv for al sikkerheden, og det kræver en del mere viden og kunnen. Jeg har aldrig selv hostet min egen blog. En blog hostet hos andre, kan sagtens have et personligt domæne, så man for eksempelvis ikke kan se, det er blogspot du bruger. Jeg har brugt blogspot før og nu har jeg kastet mig over wordpress. Jeg har det ok med, at andre hoster min blog, for jeg har ikke viden til selv at gøre det. Kan man hoste selv, og hold det ved lige, så synes jeg da ikke, du skal holde sig tilbage.

3. Hav et professionel mind-set
Når du skriver din blog, så skal man gå til det, som er man en professionel forfatter. Det ved jeg nu ikke helt om jeg er enig i. Der er mange forskellige måder at blogge på. Jeg synes også, det kommer helt an på, hvad man vil med ens blog. Hvad man vil drive det til. Mange starte en blog som et fritidsprojekt, og så bliver det senere til arbejde eller lignende. Selvfølgelig gør man sig tanker om at lave godt indhold, der har interesse for læseren, det gør jeg da også. Jeg vælger at dele disse regler med dig, da jeg mener, du kunne have en interesse i det og synes det er spændende.

4. Hold regelmæssig øje med dine statistikker
Det er vigtigt at følge med i, om det du skriver er noget, din læser gider læse, kommentere og engagere sig med. Det synes jeg da også, er spændende at følge med i. Det er dog første gang, som skrevet tidligere, hvor jeg bruger wordpress, og har sat google analytics op til siden. Det er meget nyt for mig, at læse de forskellige statistikker, men jeg lærer hele tiden noget nyt, og det er da spændende at følge udviklingen af ens blog. Det er dog ikke alle, der synes det er så interessant, eller føler det er væsentlig i forhold til dem. Lige nu giver mine statistikker mig heller ikke så meget, da bloggen stadig er ret ny.

5. Udgiv noget hver dag
Det har jeg gjort på en tidligere blog, hold nu op det er hårdt arbejde. At komme op med materiale, få det skrevet, redigeret og sat op, udgivet og gjort lidt reklame for det. Her tror jeg også, det kommer meget an på, hvilken form for blog man har. Dog skal ens indlæg heller ikke komme med så stor mellemrum, at ens læsere helt har glemt, man har en blog. Jeg har sat mig et mål, at som minimum skal der komme et indlæg om ugen på denne blog, alt der ud over er bare plus. Jeg tror, det er vigtigt, at man finder et interval, der passer til en selv og til ens hverdag. Er der tid til at skrive et indlæg hver dag, og man har materiale til det, så endelig gør det. Er tiden kun til en gang om ugen eller hver anden dag, så er det sådan det bliver. Det er jo din blog, så du bestemmer.

6. Stave- og grammatikfejl vil dræbe din blog
Jeg synes, hvis man har gjort sit bedste, og fundet alle de små fejl man har kunnet finde, så udgiv endelig. Der kan gå alt for meget detalje fnidder i det, og så udkommer dit indlæg måske slet ikke, det indlæg som ville have gjort en forskel for mig. Selvfølgelig skal man læse igennem og finde de værste ting, men vi laver alle tyrkfejl, det tager jeg ikke så tungt. Især ikke når det er min egen blog, det er mine ord og holdninger. Det er ikke os alle, der har en redaktør, der læser ens materiale igennem, inden man udgiver det. Hvis du har store problemer, kan du bede en ven om hjælp, det gør jeg også. Eller nærmere min kæreste, han får mange sære spørgsmål, om der er r i et ord (det r det kan drille noget så grusomt), eller om kommaet skal være der. Det er meget rart, at have en, jeg lige kan spørge og som gerne vil hjælpe. Det kan anbefales.

7. Hold dine blog indlæg korte
Åh, den regel har jeg vist lige brudt og har brudt ved alle mine indlæg. Der er min holdning, har du meget på hjerte, deler du det, har du lidt på hjerte, deler du også det. Tidligere var det ikke rart at læse meget tekst på nettet, for vi var ikke vant til det, men det er ikke noget problem længere. Du kan også altid dele din tekst op med afsnit, punktopstilling og billeder. Jeg tror ikke, at længden af dine indlæg gør forskellen, bare dit indhold er spændende og relevant for dine læsere.

Det var de første 7 regler – er du enig med dem?
Synes du der findes blogregler?
Har du dine egne?

Regel 8-14 kommer i morgen.

5 tanker om “Blogregler og skal de overholdes – del 1

  1. Hej Pernille,

    Nej, har ikke læst bogen – jeg læste et 5 siders recap på en side jeg fandt forleden 🙂 Så doven er jeg nemlig :-p
    Nu er det vel også dig, der har oversat det til ‘regler’ og ikke forfatterne – eller? ‘Rules’ på engelsk er ikke så hårdt et ord som “regler” er det på dansk 🙂 Det kan sagtens betyde
    ‘guidelines’, især når det er ‘Golden rules’. Det skal jo trods alt oversættes direkte til “gyldne regler” og ikke bare regler. Begrebet Golden Rules er ihvertfald ikke negativt på engelsk. Nå, nok ordkløveri :-p

    Enig i at man vil ‘noget’ hvis man blogger, men dette ‘noget’ er jo så meget forskelligt 🙂 Er også enig med dig i, at det er godt at få repræsenteret hvem man er, når man blogger – det bloggen kan er jo netop at man kan konkretisere og personliggøre produkter/emner.

    Så fik du lige endnu en lang kommentar :-p

    1. Jeg er vild med lange kommentar 🙂 og lidt ordkløveri 😉

      Fint at finde sådan en opsummering af bogen, den var nu ikke lang eller svær at læse. Fedt når en bog, man tilfældigt tager ned af hylden på biblioteket, kan skabe lidt tanker. Det gør bøger så dejlige.

  2. Hejsa 🙂 Udgangspunktet for bogen er jo at arbejde strategisk med blogging og ikke bare at blogge “for sjov”. “Reglerne” kan derfor ses som retningslinjer for hvordan man forholdsvist sikkert (ihvertfald på et teoretisk plan) vil opnå succes med sin blog f.eks. i form af mange og trofaste læsere. Hvis man skriver “for sjov” og for sin egen skyld, så er reglerne jo ikke nødvendige 🙂

    En anden pointe er, at det indimellem er når man tænker fuldstændig udenfor boksen at det mest fantastiske opstår.
    En blog kan derfor godt blive en succes uden at følge sådanne “regler” eller “normer” – og kan måske blive en endnu større succes fordi der handles nyt og anderledes, men det er jo så en satsning, om man tror man er så genial, at man kan “tænke udenom” og få succes med det 😉

    Det blev en lang kommentar, men pointen var egentlig:
    Hvis man ikke blogger professionelt så skal regler/retningslinjer af den slags ikke tages så tungt 🙂

    1. Hej Marie
      Har du læst bogen?

      Regler er ok, ved bare ikke om jeg mere vil kalde dem retningslinjer, ordet regler er utrolig negativtladet, efter min mening. Nogen gange skal der arbejdes lidt mere i dybden med ting, men det kan man jo også på hobbyplan, hvis man vil det. Tror alle vil noget med en blog, uanset om man siger det højt eller ej.

      Om det er professionelt eller som en hobby man blogger, så synes jeg man skal gøre det sådan at bloggen repræsentere en selv, at den viser hvem man er. Og skal man så “bryde” reglerne lidt, så lad det være sådan.

      Jeg kan godt lide lange kommentar 🙂 bare kom med dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *