Blogregler og skal de overholdes – del 2

Blogregler-skal-de-overholdes-regel-8-14- Pernille K PedersenSå er jeg klar med blogreglerne fra 8-14 – lad os komme i gang.

8. Hold dig til et emne eller en niche
Det synes jeg, er rigtig til et vist punkt. Blogger du om blomster, vil det være underligt, hvis du lige pludselig kom med et meget personligt indlæg, om din syge moster. Det er ikke det dine læser er kommet efter, og de vil måske tro, du ikke længere blogger om blomster. Helt så hvid og sort, tror jeg nu ikke, man kan stille det op. At der er lidt personlige indlæg, er helt i orden, hvis du har lyst til at dele det. Jeg tror bare ikke, det skal ske alt for tit, men en gang imellem, må man godt kunne mærke skribenten bag bloggen. Det har fået en tanke i gang hos mig, holder jeg mig inden for et emne? Man kan argumentere både og, men jeg har sat en kæmpe paraply op som hedder kommunikation, der kan komme meget ind under det emne. Bare du ikke skifter emne hver dag, det er forvirrende og ikke til at finde ud af for nogen.

9. End altid et indlæg med et spørgsmål
Sad lige og kiggede om jeg gør det, og det gør jeg. Men det er mere for at give dig en åbning, en åbning til at komme med en kommentar. Det er også i orden ikke at svare på spørgsmålet, men bare kommentere det, man har lyst til. Jeg stiller ikke et spørgsmål til sidst, fordi det er en regel, men fordi jeg godt kan lide, at slutte med at stille dig et spørgsmål, måske det kan få nogle tanker i gang hos dig.

10. Blog om dit emne og ikke om dig selv
Jeg synes det er rart, hvis der er lidt af bloggeren gemt i teksten, det synes jeg sagtens man kan, uden det bliver for meget. Et helt indlæg om en selv, kan være på sin plads nogen gange, hvis det giver mening og det måske lige er indenfor det emne, du skriver om. Det synes jeg ikke, skal holde nogen tilbage. Måske kan dit personlige eksempel gøre en forskel, for en der læser med.

11. Vær ikke annonym
Denne regel er jeg meget enig i. Det er rart at vide, hvem der står bag ordene. Du står jo bag dine ord og holdninger, så vis hvem du er. Med mindre man laver en blog som Bitterfissen (som vi alle nu ved hvem er) så skal vi ikke være anonyme og gemme os. Jeg vil gerne stå ved mine tanker og holdninger, det håber jeg også, at du vil.

12. Hav altid mindst et billede i dine indlæg
Det synes jeg er en meget fin regel, som du kan se, har jeg altid et billede med i mit indlæg. Det gør det lidt sjovere at dele et indlæg, når der er et billede med. Billedet er med til at skabe interesse og opmærksomhed. Synes ikke det kan undværes. Lang tekst uden billede, ophold eller noget andet, det giver jeg selv op på. Så et eller andet grafisk, det synes jeg er en god ide at have med.

13. Undgå lys tekst på en mørk baggrund
Det er noget, man så meget tidligere. Nogen gør stadig brug af det. Men det gør ofte teksten ulæselig. Jeg vil i hvert fald ikke anbefale det. Der vil jeg nok give dem ret. Men skriver du en blog med et tema, hvor det passer super godt til, så skal du ikke holde dig tilbage. Det eneste der er ved det, er at det er ikke så læsevenligt.

14. En god overskrift gør forskellen
En god overskrift er en, der skaber opmærksomhed og som gør, jeg klikker ind og læser med. Sad lige og tænkte, om den her lille serie har en god og fængende overskrift? Den har i hvert fald en fortællende overskrift, den fortæller dig, hvad du som læser kan forvente at læse i indlægget. Det synes jeg også er vigtigt. Jeg tror, vi begge kender til det, at man har læst en overskrift, og når man læser indlægget, passer det over hovedet ikke sammen. Eller der er lavet en overskrift, der virker som click-bate, dem er der især mange af inde på facebook. En overskrift der er fængende og som fortæller læseren, hvad indlægget indholder, det vil jeg kalde en god overskrift.

Hvad siger du til de her 7 næste regler?
Er du enig med dem?

Reglerne fra 15-21 kommer i morgen.

Missede du regelerne 1-7 kan du læse dem lige her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *