Bøger jeg kan anbefale

Bøger jeg kan anbefale - Pernille K PedersenJeg vil gerne dele min kærlighed til bøger med dig, og her tænker jeg på fagbøger, som jeg har fået en masse inspiration ud af og tænker, at det kan du også få. Vi kan alle bruge ny inspiration til bøger, der kan gøre noget for os, enten personligt eller professionelt. Jeg kiggede på min reol; jeg har ikke en stor samling fagbøger, men dem jeg har, er jeg glad for. I det næste vil jeg dele 3 bøger med dig, som jeg synes, du skal tjekke ud.

7 gode vaner af Stephen R. Covey

7 gode vaner - Pernille K Pedersen7 gode vaner er en virksomheds- og selvhjælpsbog der blev udgivet i 1989 af amerikanske Stephen R. Covey. Det er en bog, der findes på alverdens sprog og der er solgt 25 millioner af den på verdensplan. Det er en yderst populær bog. Jeg er ikke den eneste, der synes det.

I korte træk, så handler bogen om personlig ledelse og hvordan, man bliver et bedre menneske. De syv vaner der bliver gennemgået i bogen er:

 

Vane 1 – Vær proaktiv
Vane 2 – Begynd med slutningen
Vane 3 – Gør det første først
Vane 4 – Tænk vind vind
Vane 5 – Søg først at forstå, dernæst at blive forstået
Vane 6 – Skab synergi
Vane 7 – Slib vanen

Bare ud fra navnet på de syv vaner, er man slet ikke i tvivl om, at bogen handler om at udvikle sig selv, og ved at gå igennem processen bliver du et bedre dig og en bedre leder. Det er vaner, man kan bruge både i hjemmet og på arbejde. Der findes også en arbejdsbog til bogen. Jeg har den faktisk, men er ikke kommet igang med den, så jeg kan arbejde med de syv vaner med det samme. Jeg har lyttet til bogen et par gange nu, og det er vist snart på tide, at jeg lytter til den igen.

Det er i hvert fald en bog, jeg varmt kan anbefale dig at læse. Jeg er helt sikker på, du vil få noget ud af det. Du kan læse mere om bogen og konceptet lige her.

Content Marketing Bogen af Joakim Ditlev og Signe Damgaard Jepsen

Content marketing bogen - Pernille K PedersenArbejder du med marketing, er jeg sikker på, at du har hørt om denne bog. Den fortæller, hvorfor content marketing er vigtigt for lige netop din virksomhed, og det uanset om den er stor eller lille.

Du bliver ledt igennem, hvordan du kommer i gang, så du får styr på fundamentet. Så går den videre med, hvordan gør du din virksomhed klar til at bruge og arbejde med content marketing. En ting er, at man har tankerne, men alle skal være med om bord. Til sidst fortæller bogen, hvordan du får det hele ud over kanten og får succes med din content marketing.

Den gør det ved at bruge eksempler fra virksomheder, som arbejder med og bruger content marketing, så der er masser af inspiration at finde.

Bogen har sin egen hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om den. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den, hvis du skal i gang med at rykke din markedsføring og du vil gøre brug af content marketing.

Bedre af Nikolaj Astrup Madsen

Bedre - Pernille K PedersenBedre er en bog, der giver dig enkle metoder til at få mere ud af livet. Der er hele 57 forskellige måder, hvor du kan rykke dig selv på. Det er metoder, som Nikolaj selv har udviklet og afprøvet, så man får hans erfaringer med på vejen.

Det er en bog, der har inspireret mig vildt meget, og den kan sagtens læse mange gange, hvis man trænger til ny inspiration i hverdagen til at vende det hele lidt på hovedet og få inspiration til at ændre ens vaner.

Bogen er nede på jorden og alle kan være med. Det er noget af det, jeg elsker ved den; alle kan være med til at ændre de små ting i livet og få meget mere ud af det. Hvem vil ikke gerne det? Jeg ville i hvert fald gerne. Når jeg sidder og anbefaler den til dig, får jeg helt lyst til at læse den igen, bare for at få det hele opfrisket.

Det er en bog, du ikke behøver at læse fra den ene ende til den anden. Du kan vælge det kapitel, der lige giver mening for dig den dag. Du kan finde bogen lige her. Læs den og bliv inspireret.

Det var tre bøger, der er på min hylde, som jeg kun varmt kan anbefale dig at tjekke ud. Jeg er helt sikker på, at du vil få noget ud af dem. Hvis du har en bog, du kan anbefale, at jeg og andre skal tjekke ud, så skriv den endelig i en kommentar. Ny inspiration kan jeg i hvert fald altid bruge.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *