Comic Sans

Tomic Sans - Pernille K Pedersen

Comic Sans, fonten grafiske designere elsker at hade. Fonten er designet af Vincent Connare og blev udgivet i 1994 af Microsoft. Det er en simpel font, hvor bogstaverne ikke hænger sammen. Den er inspireret af fonte brugt i tegneserier. Den er lavet til uformelt brug, da den har et barnligt udtryk.

Når man vælger en font, er det vigtigt, at man vælger en, der passer til det, du vil udtrykke i din tekst. Her bliver Comic Sans nogen gange brugt lidt uheldigt, og får budskabet til ikke at virke seriøst. Fonten er så forhadt, at nogen prøver på at få den slettet; de går meget op i, at Comic Sans fonten skal fjernes og aldrig bruges. Vil du gerne læse lidt mere om selve opbygningen af Comic Sans, så har jeg fundet et blogindlæg, som går i dybden med fontens opbygning.

Efter jeg lavede Gaveguiden til grafiske designere, har jeg googlet lidt om fonten, vi alle elsker at hade. Jeg er nu af den holdning, at hvis den bliver brugt rigtigt, som i en fødselsdaginvitation til en der bliver 4 år, så er den fin. Ellers skal du finde en anden font, der passer til det budskab, du skal dele. Det er vigtigt at fonten passer til budskabet, da man ikke kan læse ironi. Der er stor mulighed for, at dit budskab bliver misforstået.

Min personlige holdning til fonten Comic Sans – jeg synes den er finurlig og fin, men den skal bruges rigtigr. Jeg kan slet ikke huske, jeg har brugt fonten. Hvis jeg har, er den brugt til at give et barnligt look til det grafiske design. Det er ikke en font, jeg bruger.

Hvad synes du om Comic Sans?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *