Find dine platforme

Find dine platform - Pernille K Pedersen

Hvordan finder du ud af, hvilken online-platform der er den helt rigtige for dig, når udvalget er så stort? Det vil jeg prøve at give et svar på i dette indlæg, så det hele bliver lidt mere overskueligt for dig.

4 ting du skal huske når du kommunikerer med dit publikum

  • Kommuniker indhold, der giver mening
  • Kommuniker for at formidle
  • Kommuniker det, du brænder for
  • Kommuniker på platformens præmis

Hvis du altid har disse fire ting med i dine overvejelser, så er du allerde kommet et langt stykke ad vejen.

Sociale netværk

Facebook

Facebook er stedet, hvor du gennem en side eller en gruppe kan dele dit budskab og skabe salg. Her kan du dele billeder af nye produkter, medarbejdere eller noget andet indhold, der giver mening for dine følgere. Det er her, du kan skabe en uformel dialog med dine kunder og andre interessenter.

Twitter

Twitter er et sted til en hurtig opdatering om et nyt produkt eller andet, der er relevant for dine følgere. Det kunne også være et link til en spændende artikel du har læst, og som giver mening for dig som virksomhed.

Instagram

Instagram er en side, hvor du kan dele billeder og videoer af produkter, noget nyt på kontoret, en ny medarbejder, eller en god historie du gerne vil dele med dine følgere. Instagram er en visuel platform.

Snapchat

Snapchat er en hurtig måde at dele en video på og vise dine følgere noget, der sker lige nu og her. Du kan vise noget overraskende.

Professionelt netværk

LinkedIn

LinkedIn er erhvervsorienteret. Her kan du, ligesom på de sociale netværk, dele opdateringer fra din virksomhed.

Dit helt eget netværk

Nu har vi snakket meget om netværk, hvor du deler noget på andre platforme. Det er også vigtigt at huske på ens egne platforme. Her taler vi om din hjemmeside, din blog og dit nyhedsbrev.

Hjemmeside

I dag kan vi ikke komme udenom, at en virksomhed skal have en hjemmeside. Det er forskelligt, hvor stor hjemmesiden har behov for at være. Alt hvad du deler på din hjemmeside, er noget du ejer. Du vælger, hvad der skal stå på den og hvad, der skal deles.

Blog

Når du har styr på din hjemmeside, så kan jeg kun anbefale dig at få en blog. Her kan du dele din ekspertviden og andet indhold, der er relevant for dine kunder. Når du har skrevet et blogindlæg, kan du også dele det på de forskellige netværk du er på: facebook, twitter, LinkedIn osv.

Nyhedsbrev

Vælger du at gøre brug af et nyhedsbrev, kan du vælge lige præcis det, der skal i dine læseres inbox. Du vælger budskabet. Bare husk at have formalia i orden, og du må kun sende et nyhedsbrev ud, hvis du har fået et ok fra modtageren.

 

Jeg håber at indlægget har givet dig et lille indblik i, hvordan du vælger den helt rigtig platform for dig og din virksomhed. Husk, det er ok ikke at være alle steder, start et sted og udbyg derfra. Når du først har valgt en platform, er det vigtigt, at du er aktiv dér, så det bliver ved med at give mening for dine følgere at følge dig på platformen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *