Gæsteindlæg – Kattevideoer pt. 2

Gæsteindlæg af Anita Lykke Klausen, Neuromarketing - Kattevideoer pt. 2 - Pernille K Pedersen

Velkommen til årets første indlæg på bloggen. Jeg starter året ud med mit allerførste gæsteindlæg. Jeg har fået neuromarketingekspert Anita Lykke Klausen til at skrive et indlæg til mig og mine læsere om, hvorfor kattevideoer, og søde dyr i det hele taget, er noget vi alle liker og gerne vil se på. Jeg synes, at neuromarketing er et super spændende emne og noget, vi skal have tænkt ind i vores marketing. Jeg vil lade Anita få ordet – god læselyst.

Kattevideoer pt 2

Mit (halvt sat på kanten-) blogindlæg om vores instinktive forkærlighed for kattevideoer er blevet læst af mange. Det er godt et år gammel, og selvom indlægget er ligeså relevant i dag som dengang, så findes der flere vinkler af samme sag.

Derfor er det her heller ikke samme blogindlæg på nye flasker. Vi kan i stedet kalde det Kattevideoer pt. 2.

Skab et fyrværkeri af kunderelationer

Er der én ting jeg har lært i de år jeg har arbejdet med neuromarketing, så er det at vores hjerner er altafgørende for formidling – både for afsender og modtager.

Din hjerne styrer alt hvad du gør, tænker, føler, siger. Selv når du ”følger dit hjerte”, så er det i virkeligheden bare hjernens limbiske system du adlyder. Ikke dit hjerte.

Det limbiske system er hvor et fyrværkeri af følelser eksploderer. Hvis din formidling kan få dét fyrværkeri til at gå af, så har du sat din modtager i skakmat. For hvis du kan få din modtager til at føle noget, så vil det være svært for dem pludselig at modsige den følelse.

At modsige sine egne følelser skaber nemlig kognitiv dissonans, og det gør naller på egoet. Kognitiv dissonans er når du én gang har postuleret at F.C. Barcelona er ligaens hersker, og ikke kan få dig selv til at trække den udtalelse tilbage når en ven udfordrer dig på den. For det gør mere ondt at indrømme at man tog fejl og at Real Madrid faktisk spiller bedre, end at leve i benægtelse.

Hvor kommer kattene ind i billedet?

Din hjerne er forprogrammeret. Fra naturens side har vi et forsørger-gen der gør, at vi instinktivt beskytter babyer – sågar små dyr. Forstil dig, at en bygning styrter ned over dig. 50 cm fra din venstre side står en 45-årig sund og rask mand. 50 cm fra din højre side ligger en baby. Hvem kaster du dig instinktivt over for at hjælpe?

Opskriften på dén forprogrammering hedder oxytocin. Det er, som jeg nævner i mit første blogindlæg, signalstoffet der skaber relationer. Det er signalstoffet der gør, at en mor altid vil tænke tilbage på en smertefuld fødsels som noget af det smukkeste – jo mere gravid du er, desto mere oxytocin producerer du. Og når fødslen peaker, sker fyrværkerieksplosionen af oxytocin i dit nu lykkelige hoved.

Oxytocin sørger for, at vi stoler på andre mennesker. Det sørger for, at vi er empatiske og moralske væsener. Det er det, der får tårerne til at trille ned af min kollegas øjne, når hun til juleafslutningen hører en kollega læse op af ’Den lille pige med svovlstikkerne’. Medfølelse, empati, morale.
Oxytocin elsker fluffy. Jo mere blød og fluffy en hundehvalp er, desto højere og længere et ’nååårh’ udbryder vi.

Enhver formidling der kan gengive en af de stimuli der frigiver oxytocin virker. Det kan være alt fra en fortalt historie til skrevne ord og visuel fremstilling.

Det er derfor vi kan sige ’Længe leve kattevideoer’ – de vil florere så længe Facebook lever og menneskeheden endnu ikke er erstattet af robotter.


Jeg vil gerne slutte indlægget af med at sige mange tak til Anita for hendes gæsteindlæg – neuromarketing er et superspændende emne, som vi alle bør kende til og gøre brug af.

Gæsteblogger - Anita Lykke KlausenAnita Lykke Klausen

Du kan finde Anita her, hvor hun deler endnu mere ud af sin viden:

Hjemmeside

Twitter

Podcast 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *