Gode skrivemetoder

Gode skrivemetoder - Pernille K. Pedersen

Nogen gange kan det være svært at finde den helt rigtige vinkel på ens tekst, uanset hvad den skal bruges til. Vi kender alle det, at man åbner word, eller et andet skriveprogram, og bare sidder og kigger på et tomt dokument, og der sker ikke rigtig noget. Jeg kender det i hvert fald. Så begynder jeg at google gode skrivemetoder og ser, hvad jeg kan finde, der kan hjælpe mig videre. Jeg har fundet fire forskellige skrivemetoder, eller vinkler, der altid hjælper mig videre i min skrivning. Jeg deler de fire forskellige skrivemetoder her nedenunder.

Der er så mange forskellige metoder man kan bruge, når man skal skrive sin historie. Her er de fire gode skrivemetoder med, jeg er blevet glad for at have i baghovedet, som du kan huske på, når du skal skrive din historie. Der er fire forskellige vinkler du kan skrive ud fra. Jeg gennemgår dem kort herunder, så du hurtigt kan skabe dig et overblik over, hvilken vinkel du kan bruge til netop din historie, og hvilken vinkel der vil være mest relevant for din historie.

Aktualitet

Dit indhold skal være aktuelt. Du kan ikke tage et emne op og skabe debat, hvis det var en debat, der var oppe i sidste uge. Finder du et emne spændende, så skriv om det nu og her. Det skal være aktuelt. Alt efter din vinkel, er der altid nogle emner der er aktuelle.

Væsentlighed

Det emne du skriver om skal give mening for dine kunder. Det skal være noget, der kan gøre en forskel for dem, noget de kan bruge til noget.

Identifikation

Kan dine kunder identificere sig med det emne, du skriver og fortæller om. Ved at bruge historier fra dit eget liv, kan du på den måde skabe identifikation, noget de kan forholde sig til. Det er vigtigt du bruger dine egne historier, så hænger du ikke nogen ud, for at lave fejl. Vis du selv har lavet fejlen og hvordan du rettede op på det.

Sensation

Det er sjældent vi virkelig har en sensation at dele med vores kunder/læsere. Det er meget få, der har en historie der er sensationsskabende. Er du så heldig, så skal du endelig dele det.

Jeg håber, at de her 4 vinkler, kan hjælpe dig med at få skrevet din historie. Jeg har dem altid med i baghovedet, for gode skrivemetoder kan vi alle bruge, for bedst muligt at få vores historie eller viden ud over kanten. Bruger du nogle metoder, så del dem endelig, så vi kan få en masse gode historier ud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *