Gør dig mere synlig med god PR

Gør dig mere synlig med god PR - Pernille K Pedersen

I dag foregår rigtig meget af markedsføringen på nettet. Det hele sker online ved hjælp af seo, adwords, facebook-annoncering og meget mere. Der er det også vigtigt at være med, men man skal ikke helt glemme de trykte medier. Derfor er det vigtigt, at du gør dig mere synlig med god PR. Hvad er PR for en størrelse? PR står for public relations, altså dit forhold til medierne. Når du arbejder med PR, arbejder du med at få dit budskab ud gennem medierne. Det er her, dine pressemeddelelser kommer i spil, og i det hele taget hvordan du bliver opfattet af offentligheden. Det er dog vigtigt, at din PR ikke står alene, men at det er en del af en større plan, når det kommer til din markedsføring.

Hvad vil du opnå med din PR

Det er vigtigt at sætte sig mål, også når det gælder din PR. Det er vigtigt, at du gør dig det klart, hvad du gerne vil opnå med din PR. Det er vigtigt at sætte sig et mål, for så kan man også se, om man når i mål.

Når du sætter dig mål, så gør dem SMARTe – altså:

  • Specifikke
  • Målbare
  • Attraktive
  • Realistike
  • Tidsbegrænset

Kend din målgruppe

Det er vigtigt at vide, hvem man taler til. Det gælder også når det kommer til din PR. Det gør det også lettere at skrive en pressemeddelelse, hvis man har en persona i tanke, som du skriver til. Jeg har tidligere skrevet et indlæg om at kende din målgruppe, hvor du kan finde inspiration. Skriv gerne en persona op. Det kunne være kvinde mellem 20-25 år, der er igang med en uddannelse, eller mand mellem 45-50 år, der er håndværker. Dette er bare tænkte eksempler.

Mediets målgruppe

Når du har styr på din målgruppe, er det også vigtigt at kende målgruppen til det medie, hvor du gerne vil have dit budskab ud. Hvis din målgruppe passer sammen med mediets målgruppe, er der større sandsynlighed for, at dit indhold kommer med. Sælger du børnetøj, er det oplagt at sende dit PR materiale til “Vores Børn” eller et lignende blad. Glem dog aldrig de lokale nyheder – mange vil gerne støtte det lokale.

Find din gode historie

Du har fået styr på, hvad du vil opnå med din PR og du kender din målgruppe og mediets målgruppe, så det er nu, du skal i gang med din gode historie. En af de ting du kan have i baghovedet, når du skal skrive din gode historie, er, hvor den passer ind i nyhedskriterierne:

  • Aktualitet
  • Væsentlighed
  • Identifikation
  • Sensation

Hvad er din gode historie?

Hvad er så din gode historie? Det er den, du vil starte med at fortælle, når du snakker med for eksempel din gode ven. Når du vil fortælle om det nye børnetøj, du har designet i økologisk bomuld. Du begynder ikke med at fortælle om alt det tekniske bag økologisk bomuld. Har du en helt særlig vinkel til det at designe børnetøj i økologisk bomuld, så er det den du skal bruge.

Inden kontakt til jounalisten

Du har nu styr på dit PR mål, din målgruppe og din gode historie. Inden du tager kontakt til journalisten, så tjek lige, om din hjemmeside er opdateret – det samme med de forskellige sociale medier du er på. Har du gode kvalitetsbilleder klar af både dig selv og dine produkter? Vil du have tid og overskud til den opmærksomhed, din PR kan frembringe? Er der tid til en masse nye ordrer, eller skal du vente til et andet tidspunkt? Det er vigtigt at have med i sine overvejelser.

Kontakt til journalisten

Du har nu styr på det hele og er klar til at tage kontakt til journalisten på det medie du har udvalgt. Find den journalist, der skriver om netop dét, du har på hjerte. Følg gerne mediet et lille stykke tid inden, så du kan se, hvad de skriver om for tiden, så du kan se, hvornår det vil passe, at dit produkt bliver vist. Send din pressemeddelelse og gerne med et par billeder til.

En lille sidste note: Når du får din pressemeddelelse igennem og din historie udgivet, så husk at dele det. Man må godt blære sig lidt, så del det på både din hjemmeside og på de sociale medier.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *