Gør din plan ekstra god

Gør din plan ekstra god - Pernille K Pedersen

Det hjælper altid at have en plan, så du ved, hvad du arbejder hen imod. Jeg vil i dette indlæg komme ind på, hvordan du gør din plan ekstra god og hvorfor det er en god ide at have en plan. Det kommer hovedsageligt til at handle om en ekstra god plan for din væren på de sociale medier.

Derfor er det en god ide at have en plan:

At have en en plan gør det hele lidt lettere, så går du ikke går rundt uden et mål. Virksomheder vil også helst have en plan, så de har noget at arbejde efter, så de kan måle, om de får den ønskede effekt af deres plan. Derfor er det vigtigt at udarbejde en strategi og en retning for ens arbejde, hvad enten det er intern kommunikation, ekstern kommunikation, markedsføring eller dit arbejde på de sociale medier, så man ikke bare kaster ting ud i æteren uden at have en plan med det.

Har du ikke en strategi, vil jeg anbefale dig at sætte dig ned og gøre nogle tanker om, hvad dit mål og din strategi skal være. Det behøver ikke at være en afhandling eller være sat fint grafisk op. Mangler du lidt inspiration, har jeg skrevet en del om strategier på bloggen, som du også kan finde inspiration i.

Når du begynder at arbejde med din strategi, så overvej følgende:

  1. Hvor meget tid har I i virksomheden til at varetage de mange forskellige platforme? Har I 4 timer, skal du nok ikke kaste dig over alle de store platforme, men blot vælge en til at starte med.
  2. Har I nogen i huset, der har de rette kompetencer, så I når de opsatte mål? Hvis du ikke kan lave det grafiske selv, eller lave små videoer, så skal du huske at indarbejde det i din strategi.
  3. Er din målgruppe på den platform, hvor du gerne vil være? Du vil vildt gerne være på twitter, men er din målgruppe der? Kan du komme i kontakt med din ønskede målgruppe på den platform? Find ud af, hvor du bedst fanger din målgruppe og arbejd ud fra det.

Et par ting, du bør tænke over, når du udvikler din strategi:

  • Formål: Hvorfor skal du være på de sociale medier?
  • Målgruppe: Hvem vil du gerne nå ud til?
  • Platform: På hvilken plattform når I dem bedst på?
  • Tone-of-voice: Hvordan vil du tale til din målgruppe?
  • Samtaleemner: Hvad vil du gerne fortælle om og tale med din målgruppe om?

Husk at få hele virksomheden med på strategien. Det er vigtigt at alle kender den. Snak med dine kolleger og chefer, da de helt sikkert også har gode inputs og tanker, der kan bruges. Du behøver ikke sidde alene med alt arbejdet. Den indsats, du lægger i de sociale medier, skal understøtte resten af virksomheden, så det hele passer sammen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *