Google analytics

Google analytics - Pernille K Pedersen

Du har sikkert hørt om google analytics. Men hvad er det egentlig for noget? Er det noget du skal bruge og  hvad kan du bruge det til? Jeg vil prøve at gøre det lidt mere overskuelig og lettere at forstå.

Hvad er google analytics?

Google analytics er et værktøj, der gør at du kan undersøge og optimere dine aktiviteter online. Google analytics gør at du kan blive klogere på trafikken på din hjemmeside. Hvad kigger folk på, hvor længe er de der, hvad klikker de på og meget mere. De informationer du får ud af google analytics, gør at du kan forbedre din hjemmeside og på den måde forbedre dit salg.

Google analytics rapporter

Google analytics er bygget op af en masse rapporter. Der giver dig en masse informationer. Det kan godt virke lidt uoverskuelig, for der er virkelig mange informationer, du kan trække ud af rapporterne. Du har mulighed for at tilpasse og ændre rapporterne, så du får lige præcis de informationer, du gerne vil have.

Nogle af de ting, du kan finde rapporter på er:

Adfærd

Her er der fokus på de besøgendes adfærd på din side. Du kan se hvordan de interagerer med dit indhold.

Realtid

Her kan du få et overblik over, hvor mange der er på din side lige nu og her og hvor på din side de er.

Anskaffelse

Her kan du se, hvilke trafikkilder der giver dig flest konverteringer.

Konverteringer

Her kan du se om dine besøgende konverterer til egentlige kunder.

Målgruppe

Her kan du få et overblik over, hvor de besøgende søger fra, deres interesser, hvilket sprog de har angivet. Deres adfærd på din side.

Det her er kun en kort oversigt over, hvad du kan bruge google analytics til. Det kan give dig informationer, så du bedre kan lave dine adwords kampagner, så du rammer din målgruppe endnu bedre. Det giver dig mere viden om, hvordan du kan gøre dine besøgendes vistit endnu bedre, så du får dem gjort til kunder. Det er et gratis google værktøj, du skal installere på din hjemmeside. Det er helt klart noget, jeg synes, du skal sætte dig ind i og få sat op på din hjemmeside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *