Hvad deler vi på de sociale medier?

Hvad deler vi på de sociale medier - Pernille K Pedersen

Hver eneste dag deler vi noget fra vores hverdag på de sociale medier, men hvad deler vi egentlig på de sociale medier? Er alt ok at dele? Deler vi for at få opmærksomhed? Det er nogle af de spørgsmål, jeg vil tage op i dette indlæg, for de fleste af os deler noget på de sociale medier hver dag.

Hvad deler vi på de sociale medier?

Vi deler emotionelle højdepunkter (identitetsskabende); vi deler når vi er glade, kede, sure, stolte og alle de andre følelser vi har. Vi vil gerne vise, hvem vi er ved at dele noget fra vores hverdag og liv på de sociale medier. Nogen gør det hele tiden, men de fleste gør det ikke hele tiden, kun når der sker noget nyt. Noget som vi gerne vil dele og have respons på.

Hvorfor vi deler ting på de sociale medier

Her er en liste over, hvorfor vi deler ting på de sociale medier. Jeg vil gennemgå dem herunder.

  • Viderebringe informationer til andre
  • Styrke vores selvværd
  • Definere os selv
  • Bygge relationer

Viderebringe informationer

Vi deler for at dele vores viden og informationer. Finder vi noget, vi finder relevant for andre på nettet, så deler vi det gerne. Jeg mener også personligt, at vi kommer længst med at dele vores information. Det har jeg også skrevet om her på bloggen, at du ikke skal være bange for at dele din viden. Det kan også være, at vi gerne vil sprede et budskab, som vi er involveret i og bare gerne vil sprede det gode budskab.

Styrke vores selvværd

Når vi deler noget og andre giver respons på det, så gør det noget ved os. Vi vil gerne vise, hvad vi kan og hvem vi er. Når jeg deler et billede eller en tekst, om noget jeg har lavet, og jeg får positiv respons på det, så gør det mig glad, hvilket er med til at styrke mit selvværd.

Definere os selv

Det vi deler på de sociale medier er med til at definere, hvem vi er. Vi deler det, vi har lyst til, at andre skal se. Det er derfor, vi deler emotionelle højdepunkter. Det er med til at vise hvem vi er og det er vores måde at brande os selv på, altså personlig branding. Vi kan vise vores bedste selv frem eller vores værste selv frem, det bestemmer vi helt selv.

Bygge relationer

Der er mange forskellige platforme på de sociale medier, og vi er der for at opbygge relationer til andre, så vi føler, vi er en del af et hold, en del af fællesskabet. For at bygge disse relationer op, er det vigtigt at vi gør det klart, hvad vi gerne vil med de relationer, vi bygger op. Er det for det sociale? Er det professionelle relationer, vi vil bygge op? Det er vigtigt at vide, for det spiller en væsentlig rolle i det, du vælger at dele på de sociale medier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *