Hvad er SEO for noget?

Hvad er SEO for noget? - Pernille K Pedersen

Disclaimer: Jeg er ikke ekspert og er selv ved at lære det. Jeg deler min nye viden med dig, så adwords bliver et mere overskueligt værktøj. 

Har du en hjemmeside, har du helt sikkert hørt om SEO, eller, som det hedder på dansk, søgemaskineoptimering. Kort fortalt, når du arbejder med SEO på din hjemmeside, så optimerer du den til søgemaskiner – en søgemaskine er for eksempel Google. Ved at bruge SEO, gør du din virksomhed mere synlig og du øger din konkurrenceevne i søgemaskinerne. Jeg vil komme kort ind på, hvad SEO er for noget, så det bliver lidt mere overskueligt.

Hvorfor er SEO vigtigt?

Vi kender alle Google; jeg bruger det i hvert fald personligt til at søge på mange ting. Når jeg har skrevet det ind, jeg søger efter, finder jeg det ofte på side 1. Jeg kigger sjældent på de andre sider, og derfor er det supervigtigt at være på side 1 på Google. Det er det, SEO i al sin enkelthed handler om; at du og din virksomhed kommer på side 1 på Google. Der er mange virksomheder og hjemmesider på nettet, der gerne vil være på side 1. Det gør, at konkurrencen er hård. Derfor er det vigtigt, at du er grundig i dit SEO arbejde.

Arbejd strategisk med SEO

Inden du kaster dig over dit SEO arbejde, er det vigtigt, at du allerførst gør dig klart, hvad dit mål er med det. Hvad vil du gerne opnå? Der er fem ting, som du skal tage med i dine overvejelser, når du skal i gang med dit SEO arbejde:

Hvad er formålet?
Hvem er din målgruppe?
Har du ressourcerne til arbejdet?
Hvad gør konkurrenterne?
Din indsats >< dit udbytte?

SEO arbejde tager tid og du ser ikke et resultat med det samme, men det er vigtigt, at du arbejder med at få optimeret din hjemmeside til søgemaskinerne. Du skal ikke lade dig slå ud af, at det er hårdt arbejde, for når du har gjort det ordentligt, så får du det hele igen. Jeg håber, det har givet dig lidt mere overblik over, hvad SEO er for noget.

Mangler du mere viden, kan jeg anbefale dig at tjekke de her kurser ud; de vil give dig en masse viden, så du kan få endnu mere styr på din SEO. Nu jeg selv er kommet i gang med at arbejde med SEO, virker det ikke helt så uoverskueligt at komme i gang med. En ting har jeg dog lært: det tager tid og der ligger en masse arbejde i det for at få lavet god SEO for din side.

2 tanker om “Hvad er SEO for noget?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *