Instagram nostalgi

Instagram nostalgi - Pernille K Pedersen

Jeg følger rigtig mange forskellige mennesker og virksomheder på Instagram. Det er et sted, hvor jeg finder inspiration. Jeg vil gerne dele tre virksomheder, jeg følger på instagram, som gør mig supernostalgisk og glad for at følge udviklingen, fra da jeg var barn.

Barbie

Barbie var en af de ting, jeg legede rigtig meget med som barn. Jeg havde et hus, bil, campingsvogn og meget mere. Jeg har brugt timevis på at lege med mine barbiedukker. Jeg fandt Barbie-universet en dag på instagram, og blev nødt til at følge det. Det er fedt at se, hvor meget brandet har udviklet sig, og hele Barbie universet i det hele taget. Mangler du lidt nostalgisk inspiration, vil jeg varmt anbefale at følge Barbie på instagram.

 

Barbie på instagram - Pernille K Pedersen

 

Lego

Når jeg ikke legede med Barbie, legede jeg med mit Lego. Både de store og de små klodser. Jeg fik lov til at prøve Belville som en af de første. Jeg elskede at bygge mine egne verdener op, både alene og sammen med mine veninder. Jeg kan stadig få minder frem, hvis jeg hører en bestemt sang med The Beach Boys, som vi altid lyttede til, når vi legede med lego på stuegulvet. Hele lego-universet er helt fantastisk og jeg bliver meget nostalgisk når jeg ser deres billeder og videoer på instagram.

Lego på instagram - Pernille K Pedersen

Playmobil

Det var helt fantastisk, når jeg var hjemme hos de venner og veninder, der havde playmobil. Det var nemlig ikke noget, jeg selv havde vildt meget af, så når jeg kom hjem til nogen der havde, var det altid det, jeg spurgte, om vi skulle lege med. Jeg var vild med den verden, vi kunne bygge op og lege i. Her for nylig fandt jeg dem på instagram, og jeg er blevet forelsket i Playmobil-universet igen.

Playmobil på instagram - Pernille K Pedersen

Din nostalgi på instagram

Har du et brand, du følger på instagram fordi det gør dig lidt nostalgisk, så del det endelig i en kommentar, så vi andre kan følge dem også og kigge på nogle billeder en af de dage, hvor vi gerne vil huske tilbage og være lidt nostalgiske.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *