Iværksættere & Markedsføring – Nordisk Garn

Iværksættere og markedsføring, interview med Nordisk Garn - Pernille K Pedersen

Iværksættere & Markedsføring – Nordisk Garn

Hvad laver din virksomhed?
Nordisk Garn sælger uld, som webshop og fysisk butik og giver inspiration; farveinspiration, garninspiration og opskriftsinspiration – alt sammen noget, der har rødder i nordisk strik og stil.

Hvor længe har du været i gang?
Den 1. september 2014 åbnede den fysiske butik – derefter webshoppen.
Grunden til at den fysiske butik kom først, var, at der åbnede sig en mulighed for at åbne en butik sammen med en. Det var også en mulighed for at finde ud af, hvilket varelager der var brug for i en webbutik.

Hvor markedsfører du virksomheden henne – online/offline?
Det er online det sker. Det er meget sjældent der bliver brugt markedsføring i offline medier.

Gør du aktivt brug af de sociale medier? Hvis ja, hvilke.
Facebook og instagram – kan bedst lide instagram, da det viser øjebliksbilleder og deler en stemning. Der er det en nem måde at vise noget, jeg arbejder på lige nu og her. Det er både billeder og videoer, jeg deler. De to ting kan forskellige ting. Billedet giver øjebliksbilledet, hvor videoen er mere levende.

Hvordan bruger du de sociale medier til at skabe engagement med dine følgere?
Noget der er strikket, eller er ved at blive strikket, giver rigtig meget engagement. Det er noget folk gerne skriver en kommentar til eller liker. Når jeg deler billeder af familie, det giver også meget. Når jeg giver af mig selv, så får jeg meget tilbage.

Nordisk Garn collage - interview om iværksættere og markedsføring - Pernille K Pedersen

Kan du mærke at arbejdet med de sociale medier gør en forskel?
Kan du mærke det på salget?
Kan ikke mærke det direkte, men kan mærke det indirekte. Kan mærke det kommer i kølvandet af en kampagne. Så kommer der følgende salg i butikken, ikke altid lige i øjeblikket, men så kommer det løbende. For når jeg laver kampagner, er det også for at holde Nordisk Garn i kundernes hukommelse, at gøre dem opmærksomme på mig.

Laver du nogen form for markedsføring offline, i blade, aviser eller andet?
Hvis ja, hvad og hvor?
Hvis nej, hvorfor ikke?
Jeg laver ikke markedsføring i offline medier, jeg synes ikke prisen passer til det udbytte der gives. Det giver meget mere at være aktiv på instagram og facebook. Der skal ikke overholdes en deadline og det kan gøres i nuet, og det er ikke noget der skal planlægges frem i tiden.

Er det svært at finde tiden til at lave markedsføring?
Jo, det kan være rigtig svært. Da der også er job ved siden af, og det hele skal gå op. Der er også familie og barnebarn, der skal være tid til. Men jeg ved det er vigtigt at finde tiden til det, og på en eller anden måde, går det hele altid op. Det er også vigtigt for mig, at jeg ikke får lovet kunderne noget, jeg ikke kan overholde.

Idet det er mig der sætter dagsordenen, er der også plads til at prøve ting af, der er plads til leg. At finde nye farvekombinationer og inspiration er det, der gør det hele sjovt og at have Nordisk Garn, hvor der kan prøves ting af.

Har du en fysisk butik?
Hvis ja, hvordan laver du/i markedsføring for den?
Hvis nej, hvorfor er det fravalgt?
Jeg har en fysisk butik, der er åben en gang om ugen, dog hen over sommeren er der kun åbent efter aftale. Der bliver ikke lavet markedsføring som sådan for den fysiske butik – dér er både den fysiske butik og webshoppen samlet under et. Dog er der nogle varer, der kun er i den fysiske butik, som ikke er på webshoppen.

Får du hjælp til at lave markedsføringen, har du nogen inde over markedsføringen?
Hvis ja, får du hjælp til det hele eller bare nogle markedsføringsopgaver som at tage billeder eller skrive tekster.

Jeg har tidligere haft hjælp til markedsføringen, men ikke lige nu. Der er dog et samarbejde på vej, som vil starte efter sommeren. Det er godt givet ud at få hjælp til tekster på webshoppen og nyhedsbreve, så der kan komme fokus på det også. For der er ikke altid tid til det hele, og nogen gange er det også rart at få andre øjne på det.

Nordisk Garn - interview om iværksættere og markedsføring - Pernille K Pedersen

Tusind tak til Ulla og Nordisk Garn for at have tid til en snak om markedsføring. Du kan finde Nordisk Garn her: Hjemmeside, Facebook og instagram.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.