Personlig Branding

personlig-branding - Pernille Kjær PedersenPersonlig branding det er noget vi alle gør i hver dag, uanset om man vil det eller ej. Det er vores måde at skille os ud på, og vise hvem vi er og hvad vi står for. Det er vores måde at vise hvem vi er, og især hvad vi gerne vil have andre skal synes om os.

For mig rent personligt, er det især når jeg søger nye udfordringer, jeg skruer op for min personlige branding, men det er noget jeg gør hele tiden, i de ting jeg kommentere på, deler og skriver uanset, hvor jeg er på nettet. For det er især her vi brander os selv, for det er her andre kan finde os. Det er her vi deler det, vi har lyst til. Vi vælger, hvad der skal vises til omverdenen. Vi deler, alt det gode og spændende, og nogen gange det grimme, for en ting er vigtigt, det er at vise, vi alle er mennesker og ingen er perfekte. Vi ved alle, at der sker fejl og man fortryder nogle ting. Man behøver selvfølgelig ikke dele det hele, det skal man heller ikke. Man skal dele det, der er relevant. Gerne noget andre kan bruge eller smile lidt over.

Før var det By Pepe, jeg brandede, min butik. Nu er det mig selv, via denne side. Jeg vil gerne dele noget af den viden, jeg har samlet gennem årene, og det er mange, når jeg sådan lige tænker over det. Lige nu sidder jeg og tænker over, hvordan mine visitkort skal se ud, om jeg skal have nogen. De er jo rare at have, når man skal ud og netværke. Hvilke informationer er vigtige at få med, hvad skal udlades. Jeg synes, det er ret svært, for hvad er vigtigst. Jeg er kommet frem til, at min adresse er uinteressant, men mere, hvor man kan finde mig på nettet henne, min adresse kan de jo altid få, hvis det skulle blive væsentlig for et fremtidigt samarbejde.

Hvor skal man brande sig henne? Jeg har valgt følgende steder, da jeg føler de er relevante for det jeg gør, laver og kan:

1. Facebook
2. Twitter
3. LinkedIn
4. Pinterest
5. Google+
6. Min hjemmeside / blog
7. Instagram

De syv steder, er med til at vise, hvem jeg er og hvad jeg kan. Når jeg lige sidder og tænker over det, så er facebook måske ikke et sted, jeg skal skrive på listen, for man kan kun se min profil hvis man er min ven. Så den gælder måske slet ikke rigtig, da den er hemmelig, men jeg skriver den på, da den er en del af min personlige branding, min personlige branding i forhold til mit personlige netværk. Instagram er heller ikke et sted jeg gør stor reklame for, da jeg ikke er kommet frem til endnu, om den er for personlig eller ej.

Hvor brander du dig selv henne på nettet?
Brander du dig selv på nettet?

Med personlig branding er det vores egen måde at fortælle verden, hvem vi er og hvad vi kan. Det kan tage overhånd for nogen, og nogen gør slet ikke noget. Det er med at finde den gyldne middelvej, som giver mening for dig. Det er i hvert fald det jeg prøver på. Den personlige branding, hænger også godt sammen med mit indlæg om hvor sociale vi skal være på de sociale medier, da det er der vi brander os selv og viser, det vi vælger at vise.

Jeg synes, det er super spændende at arbejde med personlig branding, og hvad der skal vises og hvad der skal holdes for en selv. Der er masser af spændende læsning indenfor emnet, hvis man søger på google. Måske man skulle finde et godt tip til, at brande sig selv endnu bedre.

Hvad er din bedste tip til personlig branding?

Del meget gerne, så kan vi hjælpe hinanden til at blive endnu bedre til, at vise hvem vi er og hvad vi kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.