Push og pull markedsføring

push og pull markedsføring - Pernille K. PedersenNår du arbejder med din markedsføring, kan du vælge mellem to forskellige strategier; nemlig push og pull markedsføring – og hvad er så det? Det vil jeg komme mere ind på nedenunder. Sagt meget simpelt er det den måde, du vælger, at dit budskab skal komme ud til dine kunder og potentielle kunder. Der er stor forskel på de to strategier og det gør en stor forskel, hvilken du vælger at gøre brug af. Få et hurtigt overblik over de to forskellige strategier.

Push markedsføring

Vælger du at gøre brug af en push strategi, viser du dit produkt til kunderne, uden de har søgt efter det. Push markedsføring er – for eksempel – tv-reklamer, radio spots og annoncer off- og online. Navnet giver lidt sig selv, da du presser dit budskab ud til kunderne, uden de har bedt om det.

Pull markedsføring

Det er lige det omvendte af push. Her har kunden selv søgt efter det, du sælger, så du trækker dem ind i din butik. Når det kommer til pull markedsføring er kunden allerede langt i sin købsprocess og ved, hvad hen leder efter. Man har søgt efter noget specifikt og er som regel kun interesseret i det.

Push eller Pull?

Det kommer helt an på, hvilket produkt du har og hvor i købsprocessen, du vil fange kunderne. Det er heller ikke altid et spørgsmål om enten eller, men både og. Det ene behøver ikke udelukke det andet. Det er to strategier, du kan bruge overalt i din markedsføring; det er ikke kun til offline eller online markedsføring.

Bruger du strategierne online, er det som regel i forbindelse med adwords. Her bruger du som regel displaynetværket til push og søgenetværket til pull markedsføring, for her er det meget synligt, at der er stor forskel på, hvor i købsprocessen kunderne er. Når man har søgt på noget specifikt i Google, har man som regel bestemt sig for, hvad man leder efter, og hvor display er de mange annoncer, vi ser på forskellige hjemmesider. Her bliver der kørt mere på branding og genkendelse end det egentlige køb.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *