Skal vi smalltalke eller ej?

Smalltalk - Pernille Kjær PedersenForleden læste jeg et blogindlæg på LinkedIn, som var skrevet af en leder og klog mand, han sagde i korte træk, at når man var ude til et netværksarrangement, eller bare et arrangement i al almindelig, så skulle vi ikke smalltalke med de andre, det var spild af tid og ingen fik noget ud af det. Man skulle i stedet for spørge ind til, hvorfor vedkommene var der, og hvad de forventede at få ud af det. Ikke mere “hvem er du” og “sikke et dejligt vejr, det er i dag”. Det kan jeg på en måde godt være enig med ham i, at smalltalken kan blive for løs.

Er jeg til at arrangement, hvor jeg ikke kender nogen, er det altid en let starter at sige noget om vejret, eller de fine lokaler man er i, så er man ligesom i gang, men har smalltalket. Jeg synes, det virker meget intenst at starte ud med de svære og tunge spørgsmål, dem vil jeg gerne varme lidt op til. Har man fundet en, man har snakket lidt med, kan man jo begynde og spørge “hvad forventer du, at få ud af det her arrangement”. Sådan har jeg det især, når jeg er til et arrangement, hvor jeg ikke kender nogen af de andre deltagere.

Googler man “at smalltalke” så kommer der ret meget frem, og mange der har det synspunkt, at man ikke bare smalltalker, at det ikke er helt så lige til, som man skulle tro. Det er noget, man bør øve sig på. Jeg fandt en artikel fra Berlingske, hvor de havde 10 gode råd til at smalltalke. Jeg vil gerne sætte fokus på 4 af de gode råd, de gav. Du kan læse hele artiklen her.

1. Stil spørgsmål
Når man stiller et andet menneske spørgsmål, sætter man dem i fokus, og hvem vil ikke gerne være i fokus (det vil de fleste i hvert fald gerne). Det viser man er interesseret. Det giver også plads til både de små og store spørgsmål.

2. Lyt
Ikke alle er lige gode til at lytte, de stiller bare spørgsmål, men man kan fornemme, de er et helt andet sted. Lyt til hvad den anden siger, stil opfølgende spørgsmål. Det er rart at føle, man bliver lyttet til, måske bliver der sagt noget, du kan bruge.

3. Det er ok, hvis samtalen ikke spiller
Man skal ikke tvinge sig selv til at smalltalke med alle. Det er ikke alle, der har lyst til det. Så er det også ok, at gå videre til en anden. Vil man fremtvinge smalltalk, ender det bare med at blive pinligt og ubehageligt for begge parter.

4. Giv lidt af dig selv
Man skal ikke kun stille spørgsmål og lytte, man skal også give lidt af sig selv. Fortæl lidt om dig selv, kom med en hyggelig anekdote. Det behøver ikke være noget vildt, lidt er også ok.

Jeg er en person, der meget gerne smalltalker og stiller folk spørgsmål. En af grundene til det er, at næste gang jeg møder personen, kan jeg måske spørge ind til, hvordan en aftale gik, eller om vedkommene havde en god fødselsdag. Det er med til at vise, man har lyttet og man finder den anden person interessant. Man ved aldrig, hvornår man møder vedkommene igen, eller om man nogensinde får brugt de informationer igen. Det er også ved gensynet, man kan stille opfølgende spørgsmål til de tunge spørgsmål. Som fik de brugt, det i lærte ved sidste seminar.

Så møder du mig nogensinde til et arrangement, så bare kom og sig hej. Jeg vil i hvert fald gerne smalltalke, også om vejret.

2 tanker om “Skal vi smalltalke eller ej?

  1. Smalltalk er okay til arrangementer for at ‘bryde isen’. Jeg synes selv det er forfærdeligt kedeligt og ligegyldigt – nok også derfor det hedder “small” – man taler ikke rigtig om noget ‘vigtigt’. Alligevel kan det være en fin måde at få sat gang i snakken med en genert person. For mig er det dog kun egnet netop som isbryder og ikke noget jeg gider sidde og rode rundt i, i flere timer – nej, der skal vi gerne være skiftet over til nogle langt mere interessante emner 🙂

    1. Tror også de fleste bruger det som en “is bryder”, og det er jo sjældent man smalltalker i flere timer, i hvert fald hvis man mødes ved et arrangement af en eller anden art. Men at starte ud med de tunge spørgsmål, det synes jeg er lidt voldsomt. “Sikke nogle fine stole” eller hvad man nu vælger at starte med, er altid godt. Bare for lige som at komme ind på hinanden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *