Sociale medier strategi

Sociale medier strategi - Pernille K Pedersen

Er du, eller den virksomhed du arbejder for, på de sociale medier? For det siger de kloge jo, at man skal være. Nu er du der, og hvad så? Det kan være svært at komme i gang med at bruge de sociale medier, og det er lige meget om du er en lille eller stor virksomhed. Hvad vil vi med at være på de sociale medier og hvad får du egentlig ud af det? Jeg har prøvet at sætte tre punkter op, du kan have i tankerne, når du skal lave en strategi for de sociale medier.

Har jeg en klar strategi?

Du er nu på de sociale medier, og hvad nu? En ting, der skal tænkes over, er, hvilke sociale medier er du på, og skal du være på dem alle sammen? Der er mange spørgsmål, der pludselig kommer frem. Har du fået valgt de rigtige platforme, for der er virkelig mange at vælge mellem. Her er det vigtigt, at du tager din målgruppe med i dine overvejelser, for du skal være, hvor de er. Du skal også kun vælge det antal sociale medier, som du kan overskue at være på. Lad være med at være på dem alle sammen, for så er du ikke på nogen alligevel. Man kan ikke være social over det hele, og så falder det hele til jorden, så når du nedskriver din strategi, så få valgt nogle få platforme at være på. Du kan altid tilvælge og fravælge senere hen.

Hvad er målet?

Det næste, du skal spørge dig selv om, er, hvad er målet med at være på de sociale medier? Hvad vil du gerne opnå? Det er vigtigt at sætte sig nogle mål, og det skal være målbare mål. Nogle mål du kunne sætte op: Hvor mange klikker på de enkle opslag? Hvor mange liker opslagene? Hvor mange skriver en kommentar? Hvor mange skriver sig op til vores nyhedsbrev? Altså ting du kan måle på. Det er vigtigt at opsætte sig mål, der er målbare og noget du kan arbejde med. Hvor mange ‘fans’ får mine forskellige sider på de sociale medier? Alt efter den valgte platform skal de have deres egne mål, for de forskellige platformer interagerer med brugerne på hver deres måde.

Virker det du gør?

Som nævnt, så er det vigtigt, at du sætter dig nogle mål for de forskellige sociale medier, du har valgt at være på, for på den måde kan du måle på, om dit arbejde virker. Når du dine mål, eller skal de laves om? Her er det vigtigt, at de mål, du har sat, er tidsrealistiske. Du når ikke dit mål på en uge. Det er en god ide at sætte delmål, så det ikke først er om et halvt år, du ser på, om du har nået målet. Del små delmål, så du hele tiden kan holde øje med, om du går i den rigtige retning, altså mod dit mål, eller om du skal lave om på planen. Det gør ikke noget, man ændrer kurs undervejs for at nå i mål, det er faktisk helt naturligt. Intet går helt som man regner med, i hvert fald ikke her hos mig.

Inspiration

Mangler du lidt ekstra inspiration for hvordan du kommer i gang med de sociale medier, så tjek mine andre indlæg ud om netop de sociale medier. Få inspiration til hvordan du griber det hele an. Håber du har fået lidt inspiration til at lave en strategi for din væren på de sociale medier. Prøv dig frem og sæt dig nogle målbare delmål og det endelige mål. Hvad så, når dit endelige mål er nået? Så sætter du dig et nyt mål og gør det hele igen, men denne gang er det med al den viden, du har fået hen mod det mål, du nu har nået.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *