Superkræfter, råstyrke og podcast

Superkræfter, råstyrke og podcast - Pernille K. Pedersen

Det her bliver et lidt mere personligt indlæg, end jeg ellers plejer at skrive. Jeg har bare lidt på hjerte, jeg bliver nødt til at dele med dig. Jeg har indenfor de sidste par uger, været sammen med og blevet inspireret af en masse fantastiske kvinder. Jeg har fået sat ord på min superkraft, er ved at finde min råstyrke og så har jeg startet en podcast sammen med min kæreste, og det vil jeg alt sammen rigtig gerne fortælle dig om.

Mine superkræfter

Superkraft - Kærlighed - Pernille K. PedersenJeg var en tur i Aarhus og hjælpe min veninde, med noget til hendes speciale. Lidt underligt at tage ned og hjælpe med noget, jeg ikke vidste noget om. Men jeg vil gerne hjælpe, hvor jeg kan, også med de lidt skæve ting. Jeg kom ned og skulle sammen med 4 andre være med til en workshop, som min veninde kunne bruge.

Vi blev som noget af det første bedst om at vælge et klistermærke, der skulle repræsentere vores superkraft. Jeg så med det samme Kærlighed klistermærket og jeg var ikke i tvivl. Vi blev spurgt, hvorfor vi havde valgt, som vi havde.

Mit svar: Jeg har valgt at være mere positiv og vise mere kærlighed i min hverdag. Jeg får det meget bedre af det, det positive og kærlige, gør mig mere positiv og kærlig. Hvis det giver mening. Tror aldrig noget har ramt så meget plet.

Det var sjovt at se, hvad de andre havde valgt, og hvordan det skinnede igennem, med de ting de sagde og gjorde. Det var ret fedt, og jeg kan nu sige, jeg har fundet min superkraft.

Råstyrke

Råstyrke - Pernille K. PedersenJeg lokkede min kæreste med til et foredrag i Randers med Michelle Hviid. For hold nu op hvor er hun en inspirerende kvinde. Jeg har fulgt hende igennem et stykke tid på de sociale medier, og da jeg så hun kom til Randers, blev jeg nødt til at høre hende, at se hende live. Hun var så levende og til stede, hun kan noget med ord.

At hun er kommet sådan tilbage, efter at have fået fjernet en hjernesvulst, det er helt utroligt. Hun er lige udkommet med en bog, med hele historien. Den skulle jeg simpelthen bare have.

Jeg læste bogen på en aften, jeg kunne ikke ligge den fra mig, jeg blev nødt til at vide, hvad der så skete, hvordan hun fik det hele til at gå op. Det er en kvinde der virkelig er fuld af råstyrke, og det er så fedt. Nu er jeg på jagt efter min råstyrke.

Hvis jeg nogensinde bliver bare en brøkdel så sej som Michelle Hviid, så bliver jeg temmelig sej, det er helt sikkert. Vil du gerne inspireres af en sej kvinde, så skynd dig at læse hendes bog og hendes historie, eller tag til en af hendes foredrag. Du vil ikke fortryde, og du vil få så meget inspiration, det næsten ikke er til at holde inde i maven.

Podcast

Lorteparforhold - Pernille K. PedersenJeg har lige startet en podcast med min kæreste. Vi trængte til et fælles projekt. Vi ville gerne lave en podcast, hvor vi begge kunne være med, med et emne vi begge har en holdning til og som andre kan forholde sig til.

Det blev til at mandag den 5. oktober 2015 gik vores nye podcast Lorteparforhold i luften. Vi har allerede fået så meget god feedback på den, at det er helt utroligt. Vi har lavet en facebookside, hvor man som lytter kan blive opdateret og skrive til os, du finder os lige her, hvis det skulle være.

Det er fedt at lave noget sammen, som bare er vores også selv om vi deler det med hele verdenen. Jeg er en stor fan af podcasts, og ville gerne prøve mediet af selv. Så det hele gik op i en større enhed. Det er så fedt, når tingene gør det.


Det var en lille opdatering her fra, der sker lidt og det er rart. Lige nu føler jeg virkelig at kærligheden stråler igennem og jeg ved min råstyrke er lige i nærheden, og bare venter på mig – håber du har læst med helt til slut, vil lige slutte det hele af med, at stille dig to spørgsmål, du kan gå og tænke lidt over. Kender du allerede svaret, må du meget gerne dele det i en kommentar.

Hvad er din superkraft?
Har du fundet din råstyrke?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *