Tips og tricks til din facebook side

Tips og tricks til din facebookside - Pernille K. Pedersen

Rigtig mange har en facebookside, for at vise hvad de selv laver, sælger eller noget helt andet. Der er også mange der går lidt kold i arbejdet med facebooksiden, og hvad de skal poste, der giver noget både til dem selv og til dem der følger deres facebookside. Jeg vil gerne dele 4 forskellige tips og tricks til din facebookside herneden under. Jeg vil ikke komme ind på annoncering, men 4 forskellige typer af opslag du kan lave.

Er du gået kold i, hvad du skal poste på din facebookside, så kommer her 4 forskellige typer af opslag, du kan lave og hvad det giver dine følgere. De her 4 tips og tricks skal ses, som inspiration til din facebookside.

Video

Video gør det hele lidt mere personligt, man kan vise lidt mere, end man kan med billede og tekst, da man kan kombinere de to ting. Laver du et produkt, kan du vise noget af processen. Du kan vise jeres nye kontor. Er der kommet en ny medarbejder, kan man sige hej på video. Det behøver ikke være med stor produktion bag ved videoen, de fleste telefoner kan optage videoer, der er fine og gode til at bruge på en facebookside. Når du laver en film og uploader den direkte til facebook, så gør du facebook rigtig glad, og flere vil komme til at se videoen.

Del en historie

Er der sket noget særligt hos jer, så del endelig historien. Har du fået en sød mail fra en kunde, så spørg om du må dele den på din side. Alle kan lige den gode historie. Den er også med til at fortælle noget mere om dig og virksomheden. Her kan du også gøre brug af facebooks blog/note feature, hvor man kan sætte det rigtig fint op. Det er den feature der hedder noter, som de har arbejdet med, som gør at det ligner et blog indlæg, og som er rigtig gode at dele.

Billeder

Som de kloge altid har sagt, billeder siger mere end tusind ord. Billeder gør som video det hele lidt mere personligt. Når man ser billeder af noget, kan man som følger meget lettere forholde sig til det. Her kan du sætte fokus på et bestemt feature ved lige præcis dit produkt. Er der mennesker på billedet, så det være så tæt på, at du kan se det hvide i deres øjne, kommer de ikke tæt nok på, så går det personlige af. Vi skal så tæt på, som stod vi overfor dem personligt.

Spørgsmål

Du kan også stille spørgsmål til dine følgere. Sætte to produkter overfor hinanden, og stille et spørgsmål, som for eksempel, kan du bedst lide den i rød eller grøn. Er man til det ene frem for noget andet. Det er med til at dine følgere kan interagere med dig og give deres mening til kende. Det er dog ikke noget, jeg vil anbefale dig at gøre hver dag. Det kan også godt blive for meget.

Det er de 4 tips og tricks til din facebookside jeg havde denne gang. Der er mange flere ting, man kan gøre for at skabe liv på ens facebookside. Har du lavet et godt opslag på din facebookside, så del den endelig i en kommentar, så vi kan dele alle de fine tips og tricks. Jeg håber, du kan bruge de 4 forslag til opslagstyper på din facebookside.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *